Gå til indhold

COVID-19 Colombia

Her kan du finde information om konsekvenserne af COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Colombia.
Senest opdateret 04.10.2021 kl. 11.40

Rejsevejledning og rejseråd til erhvervsrejsende

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Colombia.

Information om konkrete restriktioner i Colombia opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Colombia, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.  

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Der er ikke indrejseforbud i Colombia.

Der er nødvendigt at bruge kirurgiske mundbind på rejsen og have udfyldt en migrationsformular online.

Der er ikke nødvendigt med en COVID-19 test eller Coronapas ved indrejse. 

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Colombia. 

Transitmuligheder

Du kan rejse i transit gennem Colombia.

Lokale restriktioner

Udgangsforbud

Der er ikke landsdækkende udgangsforbud i Colombia, men der er indført sanitær undtagelsestilstand indtil d. 30. november. Byer og bydele med høj smittespredning kan derfor indføre særlige restriktioner med kort eller ingen varsel. 

Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind i Colombia, når man forlader sit hjem, kører med offentligt transport, handler i supermarkeder og går på gaden.
Du kan få en bøde, hvis du ikke overholder kravet om mundbind.

Genåbning

De forskellige regioner og kommuner kan indføre egne restriktioner med meget kort varsel, hvis smittetrykket stiger. Det meste af samfundet er genåbnet, med visse undtagelser:

  • Forretninger, restauranter og caféer m.m. er åbne, men med begrænset kapacitet. 
  • Skoler og universiteter fortsætter med delvis fjernundervisning.
  • Mange virksomheder fortsætter med hjemmearbejde.  

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab. Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Lokale myndigheder beder alle som oplever symptomer på COVID-19 om at blive hjemme, undgå kontakt med andre og kontakte sin lokale sygeforsikring. Læs mere om lokale sygeforsikringer og find telefonnummer til sundhedsmyndighederne.
 
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om smitteopsporing, hvis det bliver relevant. Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning. Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Visum og opholdstilladelse i Colombia

Ansøgninger om visum og opholdstilladelser i Colombia fungerer som normalt. Der kan forventes længere ventetid.

Er du usikker på din visumstatus, skal du tage kontakt til migration- og/eller udenrigsministeriet

Udrejse af Colombia

Der er ingen restriktioner for udenrigsflyvninger. 

Indrejse i Danmark

På coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark. 

Udenrigsministeriet eller den danske ambassade i Colombia kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiet. 
Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet eller den danske ambassade i Colombia kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. 
Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Mere information

Myndighedernes hjemmesider

Lokale nyhedsmedier

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Colombia inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Colombia, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

 

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.