Gå til indhold

Folkeafstemning 3. december 2015

Danskerne skal til folkeafstemning om retsforbeholdet i EU d. 3. december.

Den 3. december 2015 afholdes der folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning i Danmark.

 

Du kan brevstemme fra og med torsdag den 8. oktober 2015. Lovforslaget, der skal stemmes om, fremsættes nemlig den 8. oktober 2015, og fra denne dag er der dermed den fornødne klarhed over afstemningstemaet. Du kan derfor ikke brevstemme tre måneder før afstemningsdagen til denne folkeafstemning.

Der er ingen frist for, hvornår du senest kan brevstemme, hvis du opholder dig i udlandet, men det er en god idé at brevstemme i så god tid som muligt, så din brevstemme kan nå at blive sendt hjem og komme frem til kommunen, inden afstemningen starter kl. 9 på valgdagen. Din brevstemme vil ikke komme i betragtning, hvis ikke den er fremme, inden afstemningen starter.

 

Den sidste dag du kan brevstemme, hvis du befinder dig i Danmark er den 1. december 2015, så derfor tilrådes det at stemme et par uger forinden på Danmarks ambassade i Bogotá, så din stemme kan nå frem til Danmark i tide.