Gå til indhold

Almindeligt dansk pas

Har du brug for at få udstedt et nyt pas eller forlænge dit nuværende, så læs mere her på siden: 

For at bestille en tid, skal du skrive til [email protected]. I mailen må du gerne beskrive din situation, og hvornår du ønsker at få en tid.  

Det koster 1.130 DKK. Læs mere om betaling nederst på siden.

De danske konsulater kan også udstede pas, men kun for børn under 12 år, eller hvis du har brug for et nødpas.

Spørgsmål?

Skriv til 
[email protected]

Fornyelse af pas

Skal du have dit pas fornyet, skal du medbringe følgende dokumentation: 

Befinder du dig ikke i Colombia? 

Danske pas for personer over 12 år har krav om, at de skal indeholde biometrioplysninger. Det er kun ambassaden i Bogotá, der kan registrere disse, og derfor kan man desværre ikke få sit pas fornyet hos de danske konsulater. 

Fornyelse af pas for børn under 18

Ved fornyelse af pas for børn under 18 år skal følgende dokumentation medbringes:  

  • Udfyldt pasansøgning, underskrevet af begge forældre og barnet selv.
  • Det gamle pas. Hvis du har mistet det, skal du medbringe en kopi af passet, politianmeldelse og erklæring om bortkommet pas.
  • Hvis kun den ene forældre har forældremyndigheden, skal dokumentation for dette medbringes.
  • Statsborgerskabsbevis, hvis det haves.
  • Hvis barnet er født i udlandet før 1. juli 2014 og kun faderen er dansk, skal forældrenes vielsesattest desuden medbringes.
  • Udenlandske dokumenter skal være apostillestemplet eller legaliseret. 

Begge forældre og barnet skal møde op på ambassaden til aftalen. Hvis barnet er under 12 år, vil der ikke blive taget fingeraftryk. 

Befinder du dig ikke i Colombia? 

De danske konsulater kan forny pas for børn under 12 år. Kontakt dem for at indgå en aftale. Alle over 12 år skal forny deres pas ved den danske ambassade i Colombia. 

Pas for første gang

Er det første gang du eller dit barn skal have et dansk pas, skal du have ekstra dokumentation med:  

  • Udfyldt pasansøgning, underskrevet af begge forældre eller barnet selv.
  • Fødselsattest.
  • Hvis barnet er født i udlandet før 1. juli 2014 og kun faderen er dansk, skal forældrenes vielsesattest desuden medbringes.
  • Statsborgerskabsbevis, hvis det haves.
  • Forældres danske pas. 
  • ID, hvis én af forældrene ikke har dansk pas.
  • Hvis kun den ene forældre har forældremyndigheden, skal dokumentation for dette medbringes.
  • Udenlandske dokumenter skal være apostillestemplet eller legaliseret. 

Begge forældre og barnet skal møde op på ambassaden til aftalen. Hvis barnet er under 12 år, vil der ikke blive taget fingeraftryk. 

Børn født udenfor Danmark:

Vær opmærksom på, at børn der er født udenfor Danmark, skal opfylde 22-årsreglen for at bevare deres danske statsborgerskab. Læs mere om statsborgerskab.  

Befinder du dig ikke i Colombia? 

Du kan søge om nyt pas for børn under 12 år ved de danske konsulater. Kontakt dem for at indgå en aftale. Alle over 12 år skal ansøge om deres pas ved den danske ambassade i Colombia. 

Forlængelse af pas

Man kan få sit pas gyldighed forlænget i særlige tilfælde. Kontakt ambassaden på [email protected] for at høre mere. 

Hvis du skal have forlænget gyldigheden af dit pas, skal du medbringe følgende dokumenter: 

  • Udfyldt pasansøgningsskema
  • Dit pas, hvor udløbsdatoen er overskredet indenfor de sidste 3 måneder eller er ved at være overskredet.

Det er kun muligt at forlænge et pas én gang.

Når du ansøger om forlængelse af dit pas, kan du i samme omgang ansøge om at få et nyt. I så fald skal du kun betale for ét pas i alt, altså 1.130 DKK. 

Befinder du dig ikke i Colombia? 

De danske konsulater kan forny pas for børn under 12 år. Kontakt dem for at indgå en aftale. Alle over 12 år skal forny deres pas ved den danske ambassade i Colombia. 

Betaling

Pris

Alle nye pas koster 1.130 DKK, hvilket svarer til 650.000 COP.

Betaling

Ambassaden er kontantfri. Dvs. at konsulærservice betales med bankoverførsler til vores danske eller colombianske bank.

Danmark:

Kontonavn:Udenrigsministeriet

Kontonummer:4069172849

Bank:Danske Bank

Sort kode:0216

Swift kode:DABADKKK

IBAN:DK 09 0216 4069 172849

Besked(nødvendig): Konsulærservice, ambassade, dit navn

Colombia:

Kontotype:Corriente

Kontonummer:008-40874-2

Bank:Itaú

Kontonavn:Embajada del Reino de Dinamarca

Send kvitteringen til [email protected]