Spring til indhold

Hvis uheldet er ude

Hvis du kommer i alvorlige problemer på din rejse, er den danske ambassade og konsulaterne klar til at hjælpe.

Politianmeldelse

Tyveri og andre alvorlige hændelser bør straks anmeldes til colombiansk politi. Anmeldelsen vil ofte skulle bruges efterfølgende til eget forsikringsselskab, og den er nødvendig for at ambassaden kan udstede et nødpas.

Ambassaden ellerkonsulaterne kan ikke foretage politianmeldelse på danske statsborgeres vegne.

Hvordan kan ambassaden være behjælpelig med

  • Overførsel af penge til hjemrejse
  • Udstedelse af nødpas
  • Kontakt til advokat, hvis du f. eks. bliver anholdt
  • Kontakt til pårørende i Danmark
  • Kontakt til forsikringsselskab i tilfælde af sygdom, ulykke eller død
  • Oplysning om risikoområder på din vej

Ambassaden kan desværre ikke være behjælpelig med at

  • Låne dig penge eller foretage bankforretninger
  • Udbetale bistandshjælp eller pension
  • Få dig løsladt fra fængsel eller betale din advokat
  • Betale hospital eller læge
  • Skaffe dig arbejde eller arbejdstilladelse 

Vigtig information

Hvis din situation er kritisk, og du ringer til ambassaden uden for normal arbejdstid, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for ambassaden at hjælpe.

Du bedes derfor venligst kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter (24/7-centret)+45 33 92 11 12 eller bbb@um.dk

I nødstilfælde kan de colombianske politimyndigheder kontaktes på tlf. 123. Find yderligere kontaktinformation her.  

Vi anbefaler, at du allerede inden, du rejser hjemmefra, noterer adresse og telefonnummer på den danske ambassade i Bogotá eller et dansk konsulat. 

Kontaktoplsyninger

Danmarks ambassade i Colombia

Cra. 13 # 93 - 40
Piso 5, Chicó
Bogotá, Colombia

+57 (1) 746 8016
bogamb@um.dk

 

For konsulære henvendelser: 

bogambvisa@um.dk

 

Telefonisk henvendelse:

Mandag - fredag
09.00 – 12.00

 

Ved akutte problemer i udlandet, kan du kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter: 

+45 33 92 11 12