Spring til indhold

Adoption I Colombia

Ambassaden har på baggrund af mange henvendelser undersøgt de nærmere forhold hos de colombianske myndigheder omkring adoption af colombianske børn. Nedenfor finder du relevant information hvis du ønsker at adoptere eller har adopteret I Colombia. 

""

Colombiansk statsborgerskab

Et barn, som er født I Colombia, får automatisk colombiansk statsborgerskab. I den forbindelse fastholder et colombiansk barn sit colombianske statsborgerskab ved adoption af udenlandske forældre, hvis barnest adoptivgforældre ikke ansøger om annullering af det colombianske statsborgerskab.

Annullering af det colombianske statsborgerskab kan ske hos de colombianske myndigheder: Cancillería  

 

Dansk Statsborgerskab ved adoption

Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.

Det samme gælder, hvis barnet adopteres ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2. Det er Ankestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en udenlandsk afgørelse om adoption kan anerkendes.

Reglen om statsborgerskab ved adoption fremgår af indfødsretslovens § 2 A.

Såfremt et barn ikke automatisk erhverver dansk statsborgerskab ved adoption, kan barnet søge om at blive dansk statsborger.

Læs mere under Børns erhvervelse af dansk statsborgerskab her: Justitsministeriets hjemmeside.