Spring til indhold

Colombia som marked

På denne side findes information om Colombia og de utallige og forskelligeartede markedsmuligheder der er for danske virksomheder.

Geografisk placering

Colombia er placeret i det nordvestlige hjørne af Sydamerika og dette begunstiger landet, som det eneste i regionen, med kystlinje til både Atlanter- og Stillehavet.    

Lokaliteten i forhold til ækvator beriger landet med et forskelligartet landskab, få andre lande kan matche og det resulterer blandt andet i tropiske regnskove i Amazonas-regionen i sydøst og caribisk strand i nord.

De højdemæssige forskelle på det colombianske territorium har en positive effekt på landets geografi, økologi og klima, som gør dyrkningen af mange og forskellige afgrøder muligt året rundt som fx kaffe, kakaobønner og sukker.

Med andre ord, grundet landets tropiske beliggenhed med varierende klimatiske zoner er Colombia et land med gode muligheder for blandt andet landbrugssektoren.

 

Økonomisk udvikling

Med et indbyggertal på 48.3 mio. udgør Colombia Latinamerikas tredjestørste marked. Desuden har landet de seneste år oplevet en positiv økonomisk vækst og med den voksende middelklasse, samt indkomst pr. indbygger, byder landet på mange markedsmuligheder inden for forskellige sektorer blandt andet på grund af regeringens engagement i forskellige udviklingsprojekter inden for fx mine-, transport-, landbrugs-, og energisektoren.  

 

Handelsmæssige rammer

Landets økonomiske vækst er blevet hjulpet godt på vej af de mange direkte udenlandske investeringer (FDI). I 2013 var Colombia blandt top 20 FDI lande på verdensplan med investeringer som til sammen nåede op på næsten USD 17 mia.

I Verdensbankens "Doing Business Report 2015" kom Colombia på en 34. plads og havde dermed opnået regionens bedste placering. Derudover er der med tiden blevet indgået frihandelsaftaler med blandt andet EU, MERCOSUR, USA og den helt aktuelle Stillehavsalliance med Peru, Chile og Mexico, som afspejler denne økonomis åbenhed for international handel.